Jeg fik en rigtig sød gave af min store pige: et metalskilt med et billede af en kaffekop og en kaffekande. Min pige ved, at jeg ikke kan undvære kaffe, så hun har også vist mig, at hun forstår min vane med at købe etiopisk kaffe fra et firma, der reklamerer med, at de støtter Fair Trade bevægelsen.
Skiltet, hun gav mig, er i rigtig retro stil. Det ser gammelt ud, selvom det er helt nyt.
Da jeg ville hænge det op, kom jeg til at lave en lille ridse i emaljen. Ærgerligt. Heldigvis ser man ikke ridsen på afstand, og hvis man får øje på den, så kan man godt tro, at sådan skal det være. Så jeg har ikke sagt noget til hende om, at jeg kom til at lave den ridse i skiltet.
Emaljeskilte
Men jeg undrede mig egentlig over, hvordan jeg kunne lave ridsen. Jeg tabte jo bare et søm, som ramte skiltet. Jeg troede, at emaljeskilte ikke kunne få ridser. Jeg har derfor undersøgt lidt om, hvad emalje og emaljeskilte egentlig er.
Kort fortalt er emalje en glasagtig masse. Det har været kendt i årtusinder. Ægypterne lavede smykker med emalje.
Emalje er en blanding af forskellige sten, som er blevet malet til pulver. Derefter er pulveret blevet æltet med vand og pibeler. Ligesom et brød, er det blevet bagt i en ovn, men ved meget højere temperaturer end et brød. Det bliver bagt ved 1000 – 1200oC. Når det er bagt, størkner massen, og til sidst granuleres den til et ganske fint pulver. Pulveret kan så tilsættes farve, og emaljen kan påføres en metalplade. Pladen bliver brændt ved ca. 900oC og skiltet, er færdigt.
Det kræver noget øvelse at lave de flotte emaljeskilte, men det er faktisk muligt at lave sit eget skilt. Du skal have en del tålmodighed, så dit design bliver det, du ønsker dig, og så skal du naturligvis have en speciel ovn, der kan varme objektet op til den meget høje temperatur. En almindelig køkkenovn dur ikke.
Fordi emalje egentlig er glas, så skal emaljeskiltet passes ligesom et vindue. Du skal altså rengøre det på samme måde, som du pudser dine vinduer!
Det første danske emaljeskilt
Det første danske emaljeskilt, som i virkeligheden var et reklameskilt for Carlsberg, blev fremstillet i 1893.
Fremstilling af emaljeskilte anses for at være en kunstart, og der er rigtigt mange teknikker, kunstnerne kan bruge.
Fremstillingen af emaljeskiltene med de flotte motiver, som man kan købe i dag, sker ved at bruge seriegrafi – eller silketryk. Det foregår på den måde, at emaljen røres med et bindemiddel, og den bliver derefter presset gennem et net. Nettets åbninger tillader, at farven trænger igennem til pladen, og dets lukninger forhindrer, at den farvede emalje ikke trænger igennem og lægger sig på pladen der, hvor den ikke skal være. Den proces gentages med et nyt net for næste farve i motivet. Og sådan bliver man ved, indtil alle farver i motivet er lagt på pladen. Kunsten her er at lave præcise net, så motivet ender med at stå skarpt. Digitalisering af den proces har betydet, at processen ikke behøver at tage alt for lang tid, og at nettene kan blive meget præcise.