Spring til indhold

Spansk guitar

En elektrisk guitar er bygget af træ. Der findes to typer: en guitar, som ligner en almindelig elguitar, men som faktisk har en hul krop. Den kaldes for en hollow body. Den kaldes også for semi-akustisk. Almindelige elguitarer har ikke hule kroppe.

En hollow body guitar siges at være bedst til stille musik og jazz. En solid el-guitar bruges oftest til rockmusik. Der er dog ingen regler for, hvordan en guitarist skal bruge sin guitar. Der findes rockmusikere, som spiller på en hollow body guitar. Og omvendt, en del jazzmusikere spiller på en solid.

Solid guitar

En solid guitars lyd ligger i træets naturlige klang og pickuppen. Hvis du ikke sætter strøm til elguitaren, kan du næsten ikke høre lyden, der skabes. Derfor er der en jackindgang på alle elguitarer. Du sætter et kabel ind i indgangen, og kablet forbinder guitaren til en forstærker. Kablet opfanger signalerne, fra pickuppen, og via forstærkeren omdannes signalerne til lyden, som du kan høre. Normalt har en elguitar mellem 1 – 3 pickupper, og du kan vælge den, du vil høre. De tre pickupper opkaldes efter, hvor de sidder på guitaren – det kan være ved strengeholderen, i midten eller ved halsen på guitaren. (Der findes også guitarer, som kan kombinere to af de tre pickupper.)

En solid elguitar har også knapper, så du kan justere både tonen og lydniveauet, der udsendes. Det er op til dig, hvilken tone du giver din musik. Er tonen i bund, så bliver den dyb.
Der sidder også en vibrato arm på en elektrisk guitar. Den bruges til løfte stolen, så guitarens strenge forlænges. Det betyder med andre ord, at du kan lave en vibrato. Det kan være nyttigt, hvis du bruger din guitar til heavy metal rock. De såkaldte dive bombs bruges nemlig meget i den genre.

Guitarens strenge er lavet af stål – eller mere korrekt nikkel. Normalt er der 6 strenge, men der findes også guitarer, der har 7, 8, 9 eller 12 strenge.
De 3 øverste strenge kalder man for bas strenge. Det er dem, som giver de dybeste lyde. De 3 nederste strenge kalder man for de høje – eller diskant – strenge. Det er dem, som bruges til at spille melodi på.

Stålet, som strengene er lavet af, kan være hårde for fingrene. Især hvis du er vant til at spille på en akustisk guitar, som anvender strenge, der er lavet af nylon.

Hvis du skal skifte fra en akustisk til en elektrisk guitar, så anbefaler jeg, at du først prøver den i en forretning, der sælger musikinstrumenter. Grunden er, at selv om du prøver den samme model, så kan de give forskellig lyd netop, fordi de er lavet af træ. Du skal også mærke guitaren. Er den for stor eller for tyk eller for tung for dig? Det er vigtigt, at du har en god følelse sammen med guitaren, ellers bliver du ikke glad for den.

Er du først lige begyndt at spille på guitar og gerne vil have en elektrisk, så er det muligt at købe en startpakke, så du får både guitar og forstærker. Sådan en pakke behøver ikke at koste en formue, og kan være den perfekte måde at komme i gang med.

Og så må vi absolut ikke glemme den klassiske spansk guitar – som vist her.