Spring til indhold

Skilsmisse og forældremyndighed

En skilsmisse er aldrig sjov. Og er der børn i familien, så kan en skilsmisse udvikle sig til et mareridt. Der vil være spørgsmål om forældremyndighed. Der vil være definitioner af samværsregler mellem børnene og den forældre, der ikke får forældremyndigheden. Der vil selvfølgelig også være mange spørgsmål om fremtiden: Bodeling, hvem skal bo hvor, hvad skal der ske med gælden i huset, mv.

Forældre skilles og børn lider

Desværre ser vi flere og flere skilsmisser. Det virker lidt som om, at voksne mennesker ikke længere har tid til – eller forståelse for – at pleje et ægteskab. Lige så snart der opstår et problem, så skal det ikke løses i fællesskab. Nej, ’man’ skal skilles! Er voksne mennesker konfliktsky? Muligvis. Men når det handler om skilsmisse og børn og især forældremyndighed, så står ægteparret i en realitet, hvor de to parter bliver tvunget til at tage beslutninger. Helst i fællesskab.

Men kan det ikke lade sig gøre, så må de via retten – og så kommer der udgifter til en familieadvokat – mindst én. Måske to familieadvokater – én til hver part. I den proces, der følger i sådan en situation, har børnene oftest ingen mulighed for at få indflydelse på den endelige afgørelse. Det kommer selvfølgelig lidt an på, hvor gamle børnene er. Der er jo tilfælde, hvor et barn gerne må tilkendegive, hos hvilken af forældrene han eller hun vil bo. Og da retten gerne vil tilgodese børnenes trivsel mest muligt, så bliver den tilkendegivelse ofte fulgt.

Barnet høres men..

Der kan dog være tilfælde, hvor skilsmisseretten kan se, at barnets tilkendegivelse ikke er helt sand. Der kan være tale om, at barnet er blevet udsat for psykisk pres fra en af forældrene – og så kan afgørelsen blive en anden. Og det kan føre til katastrofale konsekvenser. Et barn kan ikke altid selv skelne imellem, hvad der er godt og dårligt for det. Der skal måske en psykolog ind i sagen, som skal vurdere barnets udtalelser. Der skal skrives lange rapporter, inden retten kan afgøre, hvad der er bedst. Måske skal barnet anbringes helt uden for familierelationerne i et bestemt tidsrum. – Nej, her er ikke tale om at det (barnet) bliver udsat for en tvangsfjernelse.

Tvangsadotioner er noget helt andet

Der er tale om, at de offentlige instanser forsøger at give barnet de bedst mulige forhold, så dets forældre kan finde en acceptabel løsning. (Tvangsfjernelser såvel som tvangsadoption er noget helt andet, som vi ikke skal komme ind på her!)

En skilsmisse kan tage ret lang tid. Det kan tage hårdt på børnene, som ofte vil beskylde sig selv for at være grunden til, at I skal skilles. Det er uretfærdigt overfor børnene, at de skal have den skyldfølelse – så det skal I altså tænke grundigt over, inden I kaster jer ud i en skilsmisse. I skal overveje igen og igen, hvorfor I ikke vil leve sammen længere. I skal tage hensyn til jeres fælles børn. Og I skal tale med jeres familieadvokat om konsekvenserne af en skilsmisse – inden I sætter gang i processen. Der kan være konsekvenser, som I ikke selv har overvejet. Måske skal I også lige lære at tage ansvar – for jer selv og jeres familie, selv om I er i krise!