Det har været rigtigt dårligt vejr i løbet af den sidste uge. Heldigvis. Jeg har ikke længere dårlig samvittighed. Sådan lige umiddelbart. Mine vinduer ligner alle de andres vinduer: Snavs, der har sat sig i strimer nedad det.
Jeg ved bare godt, at mine vinduer er meget beskidte. Jeg har ikke pudset dem i et halvt år. Sådan som min emsige nabo har. Hun er bare for meget med sin rengøring. Hun spørger altid om, hvornår jeg har tænkt mig at gøre rent ude på balkonen, som vender over imod hendes lejlighed.
Når der er tid
Som regel er mit svar: Når jeg har tid til det. Min tanke er: Aldrig. Gider ikke feje balkonen, bare fordi du beder mig om det. Resultatet: Dårlig samvittighed.
Ja, jeg har rigtig dårlig samvittighed, over at mine vinduer er snavsede, og at min balkon samler bunker af blade, der falder ned fra træerne, og som bliver blæst op på balkonen. De ligger der i hjørnerne og samler støv og insekter. Ikke et kønt syn.
Men jeg har faktisk for travlt til at bekymre mig om den slags bagateller. Jeg er godt nok ikke glad for det, når jeg kan se, at jeg har fået besøg af en edderkop. Men på den anden side, så er jeg heller ikke hysterisk. Man kan jo give edderkoppen et sødt navn. Så bliver det, som om at den er en del af familien, og dermed har ret til at bo i et lille hjørne ude på balkonen.
Vinduespudsning i Gilleleje?
Alle mine gode idéer om at integrere kryb og være nøjsom til trods så må jeg dog indrømme, at min dårlige samvittighed overfor min nabo får stor indflydelse på mine beslutninger om, hvordan min hverdag skal bruges. Det førte faktisk til, at jeg brugte en hel formiddag på at lede på nettet efter en vinduespudser i Gilleleje. Jeg havde nemlig fået den idé, at jeg skulle sørge for at komme foran min nabo med rengøringen inden efterårsferien. Så jeg skulle bestemt have pudset vinduerne. Det er noget, jeg ikke er vild med selv at gøre. Og jeg kan jo bare betale mig fra det. Så jeg fandt et firma, som jeg kan bruge.
Fleksible og søde
De er meget fleksible og søde. Jeg ringede dem op, og de kom til den aftalte tid. Jeg skulle bare koncentrere mig om mine andre ’pligter’ – og vupti, så var vinduerne strålende, blanke og fine. Faktisk så fine, at jeg kunne se direkte ind i min nabos stue, som bor i bygningen lige overfor. Heldigvis har jeg gardiner – du ved sådan nogle af de der tynde fine, der ikke lukker lyset ude. Jeg trak dem for, fordi jeg bryder mig ikke om tanken om, at min nabo nu kan kigge ind i min stue. Der er jo noget, der hedder privatliv. Ikke?
Men jeg indrømmer. Det var faktisk rart at få pudset vinduerne. Jeg kan nu nyde udsigten ud over havnen, uden at jeg behøver at åbne vinduet. Jeg kan sætte mig i min sofa i stuen og bare glo ud over vandet og falde til ro. Mon de også kan hjælpe min bror ind ei Vanløse?