Min veninde kom på besøg hos mig i lørdags. Hun havde sit lille barn med. En dejlig lille pige på 3,5 år. Vi sad ude i min have og drak iste, mens den lille legede med noget legetøj, som hun havde haft med. Vi havde tid til at følge op til hinanden med alt, hvad der er sket i vores liv. Jeg fortalte om mit nye job. Min veninde fortalte mig om sin dagligdag. Pludselig lagde jeg mærke til, at de begge to havde nederdele på. Det var syet i det samme stof. Min venindes var dog længere, end hendes datters. Den lille pige var yndig. Og meget livlig. Jeg spurgte min veninde, om hun selv syr sit tøj. Det kan jeg ikke huske, at hun nogensinde har sagt, at hun gør.
Nederdele
Hun fortalte mig, at det gør hun ikke. Men hun havde været på nettet for at lede efter nederdele til børn, og havde fundet en dansk butik, hvor de også sælger tøj til kvinder. Det var i den, at hun havde set en nederdel til sin pige og til sig selv, og hun syntes, det kunne være sjovt, at de tog det ’samme tøj’ på. Og ja, det var yndigt. Når man så dem sammen, så kunne man god lige se, at den lille piger bliver som sin mor: En smuk ung kvinde, med en elegance og ynde, som mange andre piger vil være misundelige på en gang.
Det skal da være økologisk!
Vi hyggede os til langt ud på eftermiddagen. Og da min veninde satte sit barn i autostolen (hun var faldet i søvn), inviterede hun mig til hendes 4 års fødselsdag i næste måned. Så nu skal jeg til at lede efter økologisk børnetøj, så den lille kan få en fin gave. Det var jo helt tydeligt, at hun godt kan lide lækkert tøj og luksus til børn.