Jeg ved ikke, hvordan du har det med jul og alle de firmaarrangementer, der bliver lavet i tiden op mod jul. Selv har jeg det lidt svært med dem. For det første er jeg absolut imod det der med, at man skal være med til firmaets julefrokost, hvor alle bliver mere eller mindre uudholdelige at høre og se på. For det andet, så er jeg virkeligt træt af at skulle ud til mennesker, der har været til julefrokost, og som har glemt deres nøgler. De er som regel i det, man kalder for godt humør, men det er da hændt for mig, at jeg har måttet skulle åbne en dør for en mand, der bare blev mere og mere aggressiv, fordi det tog lidt lang tid. Det var en kompliceret lås. Der skulle indhentes tilladelser og jeg ved ikke hvad. Manden var fuld. Utålmodig. Ville bare ind og sove, hvilket jeg sådan set også gerne ville: Bare hjemme i min egen seng.
Frederiksbergs låsesmed nr. 1
Det var faktisk en ubehagelig oplevelse for mig. Normalt kan jeg håndtere fulde mennesker, der skal lukkes ind. Men i det specifikke tilfælde var det svært. Det er jo ikke hver dag, at de ser, at den låsesmed på Frederiksberg, som de har tilkaldt, er en kvinde. Og da den her gut så jeg er kvinde, blev han dels aggressiv, dels nærgående. Og det er altså ikke en sjov kombination.
Jeg måtte på et tidspunkt tale til ham på en måde, som jeg ikke bryder mig om. Jeg var nødt til at true ham med, at jeg ville tilkalde politiet, hvis han ikke holdt sig i ro. Jeg ville have arbejdsro. Men manden lyttede ikke. Han begyndte at blive alt for nærgående. Så jeg måtte fortælle ham, at jeg ville slå ham. Give ham en lussing. Sådan en af dem, der lige får en fuld mand til at stoppe op og tænke sig om i nogle sekunder. Manden stoppede, da jeg sagde det. Han truede mig med at tilkalde politiet. Og jeg måtte fortælle ham, at det måtte han inderligt gerne gøre. Det ville muligvis give mig ro til at få hans dør åbnet.
Arbejdede på højtryk
Jeg arbejdede på højtryk, imens den fulde mand bare sad der i trappeopgangen og scrollede i sin smartphone. Jeg tænkte, at han sikkert prøvede at finde nummeret til politiet. Var lettet over, at min trussel om en lussing havde virket. Jeg fik åbnet døren. Bad manden om at træde ind. Bad ham om at blive betalt for den ydelse, han havde tilkaldt mig til at lave for ham. Han gik ind. Smækkede døren. Lukkede ikke op, da jeg bankede på og fortalte ham, at han skylder mig nogle penge. Jeg noterede navn og adresse ned. Gik igen. Og sørgede naturligvis for at sende ham en faktura dagen efter. Den blev betalt i går. Jeg kan se det på min bankkonto. Det er ok. Men det sådan nogle oplevelser, der gør, at jeg bliver sur i denne periode. Der var ikke nogen grund til, at jeg skulle true ham. Der var ikke nogen grund til, at han skulle blive nærgående overfor mig.