Spring til indhold

Ingen møder uden et whiteboard

Vi skal have nye whiteboards, fordi de gamle er ved at være godt ridsede. Vi har også haft dem i 15 år, så de har tjent deres pligt. Det siges godt nok, at den slags, som vi har, ikke kan blive ridsede, men med tidens løb så er der alligevel kommet en del.

Der er mange slags at vælge imellem. Vi har brug for en hel del. Vi har 8 kursuslokaler, som hver skal have et nyt whiteboard. Vi skal også have dem i forskellige størrelser. Lokalerne, vi bruger til undervisningen, kan huse mellem 5 og 25 kursister. Til de større lokaler vil vi gerne have glastavler på stativ med hjul. De må gerne kunne svinges, så vi kan bruge begge sider.

Også mindre whiteboards

Til de mindre lokaler har vi brug for whiteboards, der sidder permanent på væggen. De behøver ikke at være alt for store, men de må gerne være magnetiske. I vores undervisning forsøger vi at få kursisterne til at byde ind med deres egne erfaringer, og stikordene de kommer med, sætter vi på tavlerne.

En gang havde jeg en kursist, som var så genert, at hun ikke kunne tale højt nok, så alle kunne høre hende. Hun kunne dog godt skrive sine stikord ned, så de kom på tavlen. Det fungerede fint for hende, og de andre – og jeg synes, at det er et godt alternativ. Når folk er generte og helst holder mund, så skal de have en anden mulighed for at udtrykke sig. Det kan hjælpe dem til at komme af med lidt af genertheden og derefter blive mere aktivt deltagende i kurset, vi holder.

Derfor er jeg virkeligt fan af whiteboards. De er nemme at holde rene. De kan være en redning i en svær situation, når en kursist ikke vil tale. Og så er de praktiske. Når vi har ordnet stikordene på whiteboardet, så kan de fleste kursister godt tage et billede af den, så noterne ikke går i glemmebogen. De kan så selv finde tid til at skrive deres mere udførlige noter, hvis de vil det.
Det er der virkeligt mange, som gør især dem, som vi underviser i fremmedsprog.

Glastavler er også gode

Vi har et kursus i russisk sprog. Det er virkeligt populært, og når vi forklarer det kyrilliske alfabet, bliver der virkeligt taget noter. Her er det godt at få noterne op på glastavler, og bede folk om at tage et billede af den, så de er fri for at skulle skrive og skrive. Når de gør det, så hører de nemlig ikke altid, hvad vi siger. Det bliver til spild af tid, fordi vi så skal gentage og gentage. Men det kan ikke undgås. Vi forsøger at forklare vores kursister, at det bedste, de kan gøre, er at høre efter og lave en mental note. De får noterne udleveret efter kurset. Indtil da må de klare sig med fotografier af noterne på tavlen og deres hukommelse.

Det er helt utroligt, hvor effektivt det faktisk er. Mange, som har været på kurset, har sidenhen sagt, at de faktisk fik lært at læse russisk meget hurtigere, end de havde forventet. Hurra, for whiteboards.