Min lillebror stresser virkeligt meget. Han er sådan et menneske, som har meget stor ansvarsfølelse, og som har svært ved at slappe af. Det går ud over hans kone, som bliver udsat for, at han finder afløb for stressen ved at spille på musikinstrumenter. Han mener selv, at han er meget musikalsk. Det mener hun bestemt ikke, at han er. Men hun affinder sig med det. Lad ham bare slappe af. Det er ikke så slemt, når han spiller på klaveret, siger hun. Det kan faktisk være ret hyggeligt. Især når deres piger er hjemme, og de synger. Han synger godt, og det her med klaveret går an.
Akustisk guitar
Men når han hiver ukulelen frem, så går hun altså ud af sit gode skind. Hun kan bare ikke holde lyden ud. Han forsøger vist at lære nogle nye melodier på den, men det går altid galt. Selvom der er positionsmærker på en ukulele, så rammer hans fingre bare ikke de rigtige akkorder.
Så hun har bestemt, at han skal have en akustisk guitar i fødselsdagsgave. Den har en lidt mindre skarp klang, og hun mener, at hun hellere vil kunne holde ud at høre på den end på ukulelen.
Derfor ringede hun mig op forleden dag. Lidt ked af det. Hun havde nemlig været i den lokale forretning med musikinstrumenter. Det havde været en forvirrende oplevelse for hende. Hun kunne ikke bestemme sig for en model, fordi hun intet ved om guitarer. Og slet ikke noget om akustiske guitarer. Nede i forretningen kaldte de dem for spanske guitarer. De havde godt nok et stor udvalg, og det var sikkert derfor, hun var blevet forvirret. Hun kunne få en billig model og nogle temmelig dyre modeller. Men ingen af dem var egnet til min bror. Han er nemlig venstrehåndet. Det begrænsede mulighederne en hel del. Hun spurgte derfor, om jeg ville tage med hende ind til storbyen og hjælpe hende med at finde en guitar til ham.
Selvfølgelig ville jeg det, også selv om jeg heller ikke ved noget om guitarer. Hendes begrundelse for, at jeg skulle tage med hende, var, at jeg er ret logisk tænkende, når jeg skal købe noget. Jeg husker nemlig at spørge om garantier, bytteret og al den slags. Det glemmer hun selv, fordi hun bliver forvirret.
Western Guitar?
Vi hev derfor en formiddag ud af kalenderen for at køre ind til storbyen for at se på guitarer. Hun havde fundet to forretninger, som vi skulle besøge. Hold op, der var mange guitarer at vælge imellem. Vi så på mange forskellige, som han kan spille på. Der var bl.a. en westernguitar, som var rigtig fin, og ikke alt for superdyr. Hun mente, at den ville være helt fin til ham. Jeg tænkte, at det ville være at sende familien ind i country og western‐musikkens univers, og kom til at spørge hende, om hun kunne lide Johnny Cash. Hun gispede. Hendes reaktion fortalte mig at: Det kan hun ikke. Hun sagde da, også at ”Nej, vi skal ikke have en western‐guitar. Jeg køber den anden lidt billigere akustisk western guitar. En helt almindelig spansk guitar.”