I nåede det lige akkurat ikke! Desværre. Du ærgrer dig sønder og sammen over, at du var så doven. Din ansøgning om at komme på efterskole på Fyn blev sendt for sent! Nu må du vente et helt år. Nu er du blevet skrevet op på venteliste, så du forhåbentligt kan komme i 10.klasse på efterskole på Fyn til næste år. Du har da også fået et ’opmuntrende’ brev fra den specifikke musikefterskole, som du gerne vil gå på. De har skrevet, at du står som nr. 27 på ventelisten, men at det ikke skal skuffe dig. De forklarer, at fordi du skal gå i 10.klasse, så er chancerne for, at du får plads på skolen ret store, da mange springer fra i løbet af det indeværende skoleår.
I gymnasiet i stedet
De finder ud af, at de vil noget andet – eventuelt fortsætte direkte i gymnasiet. Du er glad for at vide, hvor du står – og ja, når de skriver, at du har gode chancer, så må de vel vide mere, end du og din familie gør. Men alligevel. Det er ærgerligt. Du ville gerne have haft opholdet nu, hvor du har allermest brug for det. Nu må du pukle dig igennem 9.klasse i folkeskolen og finde dig i, at tiden til at spille musik med vennerne er begrænset. Du har ikke tænkt dig at dumpe til årsprøverne, når den tid kommer. Så der skal bruges tid på bøger (æv) og læsning.Du har ellers brug for det reset, et efterskoleophold giver.
Musikefterskole og kreativitet
Dine forældre er egentlig glade for, at du ikke skal rejse på efterskole i år. De mener ikke, at du er helt parat til det. Hvad ved de? De har deres mening og du har din. Du er bare den svage her: Du kan ikke gøre noget ud over at finde dig i betingelserne.
Dine forældre har talt med dig om, at den tænkepause, du får til næste år, hvor du kommer på musikefterskole, vil du få meget mere ud af, end hvis du kom afsted nu. Måske har de ret.
Der skal i hvert fald tænkes over en del ting: Et er, at du ikke er glad for bøger og meget hellere vil spille musik. Noget andet er, at du vil få et år til at lære om musik og hele musikkens verden. Det kan jo godt være, at du ikke skal være den store stjerne forrest på scenen.
Den professionelle side af musikken
Men måske skal du beskæftige dig professionelt med andre aspekter af musikken. Bare sådan noget som lys og lyd teknik. Det spiller jo en stor rolle ved koncerter. Og lyd teknik er jo noget alle, der skal spille i musikstudier, skal kende til. Det nytter jo ikke noget at være bange for en mixerpult. Din skuffelse over ikke at komme på efterskole på Fyn i år, er ved at fortage sig. Det er ikke så slemt alligevel. Og faktisk er I jo allerede godt inde i skoleåret. Om få uger er der efterårsferie. Og så kommer der et langt træk indtil jul. Men derefter går det jo stærkt. Jo, det skal nok gå alt sammen.